Tugtupit – oprindelse, farve og kendetegn

Det du skal vide om tugtupit

Fakta, fortælling og tradition: Vi skelner mellem dokumenteret geologi, lokale fortællinger og moderne spirituelle fortolkninger.

Faktabaseret opslagsviden: Oprindelse, mineralogi, farve og hårdhed samlet ét sted – skrevet til smykkemagere og samlere.

Grønlandske sten på lager: Vi sælger tugtupit, nuummit, kakortokit, grønlandske rubiner og færdige smykker online og i butikken på Nybrovej 83 i Gentofte.

Hvad er tenebrescens?

Tenebrescens er en reversibel farveændring: mineralet bliver mørkere, når det belyses med dagslys eller UV, og vender langsomt tilbage mod en lysere farve i mørke. Effekten skyldes strukturelle defekter i krystalgitteret, der midlertidigt indfanger elektroner, og den kan gentages mange gange.

Det er netop denne egenskab, der gør tugtupit så kendt blandt samlere. En sten, der virker blegrosa i en montre, kan fremstå tydeligt rød efter en tur i sollys.

Fra rensdyrblod til en sten, der vågner i lyset

Tugtupit blev fundet af geologen Henning Sørensen i 1957 og er opkaldt efter fundstedet Tugtup Agtakôrfia nær Narsaq. Stednavnet knytter sig til det grønlandske tuttu, rensdyr, og stenens rosa og mørkerøde toner har senere givet næring til navnet rensdyrblodsten.

En fortælling fra Narsaq-området lader røde spor i fjeldet blive til sten efter en kvinde, der fødte i skjul. Historien findes i forskellige nyere gengivelser, men dens oprindelse som gammel inuitfortælling er ikke dokumenteret. Derfor fortæller vi den som lokal overlevering – ikke som historisk kendsgerning.

Det særlige er, at naturvidenskaben næsten skriver videre på fortællingen: tugtupit kan blive stærkere rosa eller rød i sollys og UV og langsomt blegne igen i mørke. Den reversible farveændring kaldes tenebrescens. Derfor kan en lys sten se ud til at vågne, når den bæres ud i solen.

Tugtupit i moderne spiritualitet

I moderne krystalmiljøer omtales tugtupit ofte som en hjertekrystal. Tilhængere forbinder den blandt andet med kærlighed, passion, selvkærlighed, tilgivelse og følelsesmæssig åbenhed. Farven og forandringen i lys bruges her som symbol på, at noget skjult kan træde frem og få nyt liv.

Det er spirituelle fortolkninger og ikke videnskabeligt dokumenterede egenskaber. En sten kan have personlig eller rituel betydning for den enkelte, men den kan ikke erstatte lægelig eller psykologisk behandling.

Hvor kommer stenen fra?

Tugtupit blev fundet og beskrevet i Ilímaussaq-komplekset i Sydgrønland, et alkalint intrusivt kompleks kendt for et usædvanligt rigt mineralindhold. Området har givet navn til flere mineraler, som ikke er beskrevet mange andre steder i verden.

Mineralet er siden fundet i tilsvarende alkaline miljøer uden for Grønland, men grønlandsk materiale er fortsat det mest kendte i handelen.

Kendetegn ved ægte materiale

• Farven er sjældent helt ensartet – typisk ses rosa partier i lysere eller grålig matrix.
• Effekten kan testes: læg stenen i sollys i nogle minutter og sammenlign med et foto taget før.
• Overfladen er blødere end kvarts, så polerede flader kan vise fine ridser ved brug.
• Sælgeren bør kunne oplyse findested; sjældne sten uden herkomst er en advarselslampe.

Køb grønlandske sten hos Tomato

Siden er skrevet som opslagsviden til smykkemagere og samlere: hvad stenen geologisk er, hvor den kommer fra, hvordan den ser ud, og hvad man skal være opmærksom på ved bearbejdning og ægthed.

Vi fører selv grønlandske sten og færdige smykker med dem. Du finder tugtupit, nuummit, kakortokit og rå grønlandske rubiner under Grønlandske Ædelsten – og de kan både købes online og ses i butikken i Gentofte.

FAQ

Hvorfor skifter tugtupit farve?

På grund af tenebrescens: lys ændrer midlertidigt elektronernes fordeling i krystalgitteret, så farven dybner. I mørke vender farven gradvist tilbage. Effekten er reversibel.

Hvor hård er tugtupit?

Typisk omkring 4-6 på Mohs-skalaen, altså blødere end kvarts. Den egner sig bedst til vedhæng, broscher og øreringe frem for ringe, der udsættes for slid.

Findes tugtupit kun i Grønland?

Nej, mineralet er også fundet i tilsvarende alkaline bjergarter bl.a. i Rusland og Canada, men det grønlandske materiale fra Ilímaussaq er det mest kendte.